HUSK! LÆS FORFATTERBESKEDEN. DER ER INFO OM MARATON!
Alexandras synsvinkel:
Martinus havde nu boet hjemme hos mig en hel uge. Han sov stadig i et andet værelse end mig. Tanken om at ligge sammen med en anden kunne jeg stadig ikke holde ud. Alle nætter havde han puttet mig, siddet på min sengekant og holdt mig i hånden.
Han var begyndt at kalde mig skat igen. Jeg havde det ikke godt med det, men jeg lod ham alligevel gøre det. Det gav ham lys i øjnene hver gang, han kaldte mig det. Det var ret sødt at se. Den måde, han smilede på, fik sommerfuglene frem i min mave. Jeg ville altid elske den her dreng, lige meget hvad. Hver gang han havde puttet mig om aftenen, havde jeg tænkt på, hvor meget jeg gerne bare ville have, han havde ligget og holdt om mig. Sovet ved siden af mig. Præcis, som vi havde plejet. Jeg ville bare så gerne kysse ham og være tæt på ham igen. Men jeg kunne ikke... Jeg var bange. Til mit store held havde den dreng en utrolig tålmodighed, og han havde end ikke prøvet at kysse mig endnu – andet end på panden og kinden, hvilket jeg også havde ladet ham gøre.
Lige nu fyldte det mine tanker, at jeg havde en aftale med min gynækolog. Det skulle tjekkes, om reven for neden nu også var vokset ordentligt sammen. Jeg havde ikke fortalt det til Martinus endnu. Jeg havde måske lidt håbet, at jeg kunne tage derhen alene. Men han ville opdage, jeg var væk, og så ville han blive helt ude af den. Det kunne jeg ikke byde ham.
Jeg stod ud af sengen og begyndte at gøre mig klar. Han kunne ikke lide, at jeg rendte rundt alene. Han var bange for, at jeg ville begynde at bløde for neden, selvom det efterhånden burde været groet sammen. Det lykkedes mig alligevel at få badet, uden at Martinus opdagede det. Da jeg var færdig, gik jeg neden under for at finde ham. Han sad og så en eller anden film. I første gang opdagede han mig slet ikke, så jeg gik bare stille hen mod ham.
"Skat, hvad laver du ude af sengen?" spurgte han, da han fik øje på mig: "er du okay?"
"Jeg har det fint," svarede jeg.
"Hvad er det så?"
"Martinus, jeg har noget, jeg skal i dag," begyndte jeg langsomt. Selvom vi havde været kærester, så var det bare ikke skide fedt at skulle fortælle ham, at jeg skulle hen og kigges i underlivet af en eller anden mand.
Han rejste sig og gik de få skridt hen til mig. Han lagde forsigtigt hænderne på mine overarme og kiggede mig dybt ind i øjnene. Han ventede på, at jeg skulle fortsætte.
"Jeg har en aftale hos en gynækolog," sagde jeg: "jeg skal tjekkes for, om det er... du ved, groet ordentligt sammen."
"Okay, hvornår skal vi afsted?" spurgte han.
"Jeg havde håbet, at jeg kunne tage af sted alene. Det her er ikke en særlig rar ting at skulle, og jeg vil helst gøre det alene."
"Nej, jeg lovede at passe på dig og være der for dig. Jeg tager med."
"Men... han skal kigge mig i underlivet, Martinus. Det har jeg ikke lyst til, at du skal se."
"Det ville ikke være anderledes, end hvis du var gravid og skulle have en undersøgelse, vel?"
Jeg rystede på hovedet. Han havde en pointe. Han endte med at få sin vilje. Da vi sad inde hos min gynækolog, Michael, blev jeg nervøs. Hvad nu hvis det ikke så pænt ud dernede? Eller at jeg ikke ville komme til at fungere normalt igen?
Jeg havde Martinus i hånden allerede, da vi kom ind af døren. Vi satte os i stolene og snakkede lidt om, hvad der skulle ske. Jeg blev bare mere og mere nervøs for det, der skulle ske. Jeg havde fået en gynækologisk undersøgelse før, og det var i sig selv ikke ubehageligt.
VOCÊ ESTÁ LENDO
Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔
FanficVinder af Bedste Fan Fiktion i Danish Fiction Awards 2019 Vinder af Bedste Plottwist i Danish Fiktion Awards 2020 Alexandra Vesterberg er en helt normal teenager, der går på Sankt Annæ Gymnasium i København og elsker musik. Men det er ikke altid li...