Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔

Kapitel 38: Festen Part II

Maraton 5/6

Martinus' synsvinkel:

Hele faktummet i denne fest skræmte livet af mig. Folkene, der nærmest åd hinanden. Alle dem, der brækkede sig. Folk, der ikke længere havde nogen kontrol over, hvad de lavede. Jeg skulle i hvert fald ikke ende som dem.

Var det virkeligt sådan her, man festede, når man gik i gymnasiet? Jeg kunne slet ikke forestille mig at blive en del af denne form for kultur. Både mor og far ville sikkert heller ikke bryde sig om det. Hele måden, folk opførte sig på, var bare forkert. Det var vanvittigt. Ville de overhovedet kunne huske noget af det dagen efter? Eller havde de drukket deres hjerne så meget ud, at det hele bare var et stort blackout?

Da ham drengen trak afsted med Alex, blev jeg for alvor bange. Jeg kunne ikke miste kontakten til hende. Jeg kendte ingen i det her rum. Måske skulle jeg aldrig være taget med. Præcis, som Alex selv havde sagt.

Der var så mange mennesker i rummet nu, at jeg ikke kunne finde hende længere. Jeg vidste, hun var et sted oppe i baren, og jeg prøvede at bane mig vej derop. Jeg nåede dog aldrig derhen, da der var nogen, der greb fat i min skulder.

"Hey, har jeg ikke set dig før?" var der en, der spurgte, jeg vendte mit hoved og stirrede på en fyr, som havde en stor flaske i hånden med noget grønt stads i.

"Nej, det tror jeg ikke," svarede jeg.

"Det er jeg altså sikker på, jeg har!" sagde han igen: "du taler også norsk."

"Du forveksler mig nok med en anden," svarede jeg: "mit navn er Oscar. Jeg er på udveksling i Danmark."

"Det må du undskylde. Men hey, du skal da være med til beerpong. Jeg mangler en makker."

Inden jeg nåede at sige noget, var han allerede trukket af med mig. Jeg befandt mig nu foran et bord med en masse kopper fyldt med øl. Et par dem havde også noget farvet stads i. Jeg stod bare og stirrede.

"Du skal bare kaste den her bold," sagde fyren og viste mig en bordtennisbold: "hvis du rammer deres kopper, skal de drikke, og hvis de rammer vores, skal vi drikke. Forstår du?"

Jeg nikkede bare. Jeg havde ingen ide om, hvad jeg egentligt skulle. Jeg måtte bare prøve. Det endte dog med, at jeg kom til at spille med i deres turnering, de åbenbart havde kørende, og da den var færdig, kunne jeg næsten ikke føle min egen krop mere. Var det sådan her, der føltes at være fuld? Det var mega ubehageligt. Hele mit hoved snurrede, som om jeg sad i en karrusel, og jeg anede ikke længere, hvad der var højre eller venstre.

Jeg var nødt til at finde Alex. Jeg havde brug for hende. Virkeligt meget. Jeg havde bare lyst til at trække hende med ind på et værelse og bare snave hende helt i gulvet, og få hende til at føle sig fantastisk til mode. Bare please hende... vent, hvad var det det lige, jeg tænkte på? Jeg stod og tænkte på at bryde det løfte, jeg havde givet hende om ikke at lave noget seksuelt, før hun var klar til det. Hvad gjorde det her lort ved mig?

Jeg tog mig til hovedet og prøvede at finde døren ud til haven. Jeg skulle bare ud herfra, inden det gik mere galt. På vejen ud blev jeg igen stoppet af nogle, der hældte en masse grøn stads ned i min mund. Det var nok en eller anden form for shots. Jeg havde set den samme slags flaske stå hjemme i Alex' skab. Da jeg endeligt kom ud, var jeg så døddrukken, at jeg bare sank om på græsplænen og håbede, Alex snart ville finde mig. Jeg måtte bare have hende...