Alexandras synsvinkel:
Lisette havde nok ret i, at Martinus var meget glad for mig, selvom han næsten kun lige havde mødt mig. Næsten for glad for mig, hvis man kunne være det. Det var nu meget sødt, men jeg vidste ikke, om jeg overhovedet gengældte hans følelser... Jeg havde jo altid haft et crush på Marcus, men var det i virkeligheden bare et kendiscrush? Jeg var så meget i tvivl lige nu. Jeg var heller ikke på nogen måde parat til at have noget nyt kørende med nogen. Jeg var slet ikke kommet mig oven på alt det med Andreas endnu. Jeg måtte endda indrømme, at jeg var ret nervøs for egentligt at have et nyt forhold igen. Hvad nu hvis det gik lige så galt, som det gik med Andreas?
Der var gået lidt over en uge, siden jeg havde været sammen med de to tvillinger. Martinus og jeg havde skrevet sammen hver dag, og vi havde da også snakket sammen et par gange over FaceTime. Men så havde vores samtaler også varet i flere timer. Det sjove med Martinus var, at jeg følte, vi havde kendt hinanden i årevis, når vi snakkede. Det føltes så naturligt, og det var så rart. Han blev ved med at sige, jeg skulle komme op og besøge ham. Problemet var bare, at jeg ikke bare sådan lige kunne tage fri fra skole. Men nu havde jeg for alvor lovet ham, at jeg ville komme op og besøge ham, så snart jeg fik muligheden.
Marcus og jeg var også begyndt at skrive sammen. Jeg følte bare overhovedet ikke den sammen samhørighed med ham, som jeg gjorde med Martinus. Vi havde dog fået et rigtig godt venskab allerede.
Lige nu lå jeg bare og chillede på min seng med lidt Netflix. Det havde været en utrolig lang og hård skoledag. Pludselig gav min mobil lyd fra sig.
Marcus:
Hey girl! Hvad laver du?
Alex:
Chiller bare. Har haft en lang dag i skolen...
Skulle spørge fra Martinus, om du ikke snart kommer her op til Trofors? 😉
Omg Mac! Kan du ikke styre ham lidt? 😂
Slet ikke! Han savner dig vildt meget 😂
Øm... så han mener det altså seriøst?
At hvad?
At han... du ved, savner mig? 😳
Selvfølgelig gør han det. Han snakker ikke om andet
Er der noget galt da med det?
Nej... han er bare sådan ret meget på mig
Ret hurtigt med det hele
Han er meget glad for dig Alex
Havde jeg på fornemmelsen
Jeg er bare lige kommet ud af et forhold kort før, vi mødte hinanden
Prøver stadig at komme mig over det
Var det et skidt forhold, du var i? Eller savner du bare din ex?
Et MEGET skidt forhold...
Oh! Det er jeg ked af 😔
Jeg håber, du ved, at Martinus aldrig ville behandle dig skidt?
Det ved jeg...
Han er da også rigtig sød, men jeg er bare ikke klar til et nyt forhold
Det endte med, at han ringede mig op over FaceTime, og så sad vi og snakkede om det hele. Det var faktisk rigtig rart, men på den anden side følte jeg også bare, at jeg blottede mig selv fuldstændigt. Jeg endte også med at fælde et par tårer.
"Det er okay, Alex," sagde Marcus: "det må have været forfærdeligt at opleve at have en utro kæreste."
"Meget," svarede jeg: "jeg har sådan brug for et kram lige nu."
"Du kan få et som det allerførste lige så snart, vi ses igen."
Vi sad bare og snakkede frem og tilbage i lang tid. Som var vi bedste venner. Måske var vi ved at blive det? Jeg så i hvert fald starten på et meget dybt og langt venskab med Marcus. Men hvad jeg skulle gøre ved det med Martinus, det vidste jeg stadig ikke. Han kunne jo så tydeligvis godt lide mig; han var nok i virkeligheden forelsket i mig. Det var, hvad jeg kunne forstå på Marcus. Men hvad skulle man gøre, når man på den ene side syntes, han var utroligt sød, men at man på den anden side ikke helt var kommet sig over alt det, der var sket. Lige nu vidste jeg ikke, om jeg nogensinde ville blive klar til et forhold igen.
ESTÁS LEYENDO
Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔
FanficVinder af Bedste Fan Fiktion i Danish Fiction Awards 2019 Vinder af Bedste Plottwist i Danish Fiktion Awards 2020 Alexandra Vesterberg er en helt normal teenager, der går på Sankt Annæ Gymnasium i København og elsker musik. Men det er ikke altid li...