Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔

Kapitel 4: Distraheret

Alexandras synsvinkel:

Da vi nåede natklubben, stillede vi os op i køen til indgangen. Da det blev vores tur, stod Mira rigtigt og flirtede med dørmanden, som var en ung fyr et par år ældre end os. Han var da også meget pæn, men jeg ville nu hellere på date med Marcus Gunnarsen. Vent hvad?! Her står jeg og skal ind og feste, og så står jeg og tænker på ham... er det normalt, jeg hellere vil på date med en, der er et par år yngre end mig selv? Godt, jeg holdt det for mig selv. Folk ville sgu da synes, jeg var underligt, hvis jeg sagde det til nogen.

Efter Mira var færdig med sit offentlige flirteshow, kom vi endeligt ind og fik lagt overtøjet.

"Var han ikke bare lækker, ham udenfor?" spurgte Mira pludselig, og det gav et sæt i mig. Jeg var røget tilbage til at tænke på ham Marcus Gunnarsen, og jeg havde faktisk ikke engang hørt, hvad Mira rigtigt spurgte om.

"Undskyld, gider du lige gentage?" sagde jeg, og hun kiggede mærkeligt på mig.

"Jeg spurgte bare, om ham ude i døren ikke også var lækker?" svarede hun: "hvilken verden befandt du dig i lige før?"

"Samme verden som dig," svarede jeg kækt. I guder, hvor skal hun bare ikke opdage, hvad jeg tænkte på. Jeg skal ikke stemples pædofil: "og jeg synes ikke, han var specielt hot. Jeg kan bedre lide ham der ovre." Jeg pegede over mod en tilfældig fyr i baren. Heldigvis for mig, havde jeg peget på en høj dude med mørkt hår, som var utroligt veltrænet.

"Det kan du have ret i," sagde Mira: "men hvis du synes, han er så lækker, så gå du bare over og scor ham."

"Haha, nej... ikke lige nu. Måske senere."

"Men så kan det jo være, han er væk. Gør det nu!" råbte Mira og trak mig med hen i baren, hvor ham den buff dude stod. Da vi kom derover, vendte han sig om, som var der på magisk vis en, der havde sagt, han skulle. Han kiggede først på Mira, og så landede hans øjne på mig, og et smil bredte sig på hans læber.

"Jamen hej," sagde han: "hvad hedder sådan en smuk pige som dig?"

"Alexandra," svarede jeg.

"Jeg hedder Tobias," sagde han og blinkede til mig: "må jeg købe en drink til dig?"

Igen nikkede jeg bare og satte mig i baren ved siden af ham. Han begyndte at snakke om noget tilfældigt, og vi faldt i snak. Vi havde faktisk en hel del tilfælles. Tiden fløj bare, og han var kommet tættere på mig. Han spurgte, om vi skulle gå ud og danse, og jeg nikkede bare som svar. Da vi kom ud på dansegulvet, gik der ikke længe, før hans læber var på mine, og et kys blev hurtigt til mange, og det udviklede sig til et snav; et rigtigt vådt et af slagsen.

Tobias var nu meget sød, og jeg ville da ikke have sagt nej til at gå videre, hvis ikke det var, fordi ham Marcus Gunnarsen konstant dukkede op i mit hoved. Hvad skete der for mig i dag? Det var, som om jeg var besat eller noget... I stedet udvekslede Tobias og jeg numre.

Klokken var blevet mange, faktisk virkeligt mange, og jeg havde stadig ingen ide om, hvor Mira befandt sig. Jeg rendte rundt som en gal for at finde hende. Til sidst fandt jeg hende dog også... på et af toiletterne sammen med han fyren, der havde stået i døren, da vi kom. Jeg tog dem på fersk gerning, mens de havde sex. Jeg endte med at slæbe hende ud derfra og tilbage til hendes lejlighed, hvor jeg bare smed hende på sengen. Jeg gik ind og smed mig i hendes sofa, hvor jeg tog min mobil frem. Jeg havde en to nye beskeder og en mail. Dem måtte jeg hellere lige tjekke, inden jeg sov.

Den første besked var fra Tobias. Han ville vide, hvornår jeg kunne ses. Jeg ventede med at besvare den og gik videre til den næste. Den var fra mor.

Mor:

Alexandra Vesterberg! Jeg er blevet ringet op af din lærer angående dit fravær. Når du kommer hjem i morgen, skal vi have en meget alvorlig snak!

Jeg himlede med øjnene. I guder, det var sikkert Sure-Søren, der havde haft fat i hende... det gad jeg ikke tage mig af nu, og svarede derfor heller ikke på den besked. Nu manglede jeg bare mailen. Jeg gik ind og åbnede den uden at tjekke afsenderen, og da jeg læste den, besvimede jeg næsten. Det var en mail fra Marcus' og Martinus' team, hvor der stod, at jeg havde vundet fire Meet & Greet-billetter. Omg! Jeg skulle møde dem! Tænk, at jeg virkeligt have vundet! Jeg smilede og smilede, og kunne slet ikke komme ned igen. Jeg var helt oppe at køre. Hvilken fantastisk nyhed, jeg skulle hjem og give min lillesøster Lisette i morgen, som jeg ved, var lige så stor fan af de to drenge, som jeg selv var. Dejligt at have en at dele det med.