Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔

Kapitel 134: Brylluppet Part I

HUSK! Læs forfatterbeskeden i bunden!!

Alexandras synsvinkel:

Dagen var oprandt. Sarah og min far skulle giftes i dag. Sarah var hjemme hos os. Hun havde sovet der natten over. Der var et værre tumult. Alle løb rundt om hinanden.

"Hvor er min kjole?" råbte Lisette ud af døren.

"Den hænger vel nede sammen med Sarahs og de andres kjoler?" svarede Xander på tværs af gangen.

"Og hvor er det?" spurgte Lisette igen.

"Inde på mors værelse," lød svaret.

Og sådan fortsatte det i flere timer. I mellemtiden kom frisøren, som skulle ordne Sarahs hår. Jeg havde smurt morgenmad til alle. Jeg gik ind med en bakke til Sarah, så hun kunne spise imens. Hun var fuldstændig panisk i ansigtet.

"Jeg er så nervøs," sagde Sarah, mens hun tog en bid af sin toast. Hun havde svært ved at klemme maden ned. Men det var vel ikke så underligt. Det var jo nok en af de største dage i hendes liv. Det havde hun selv fortalt mig, da vi havde været ude og smage på forskellige bryllupskager.

"Tænk, hvis jeg snubler," sagde hun panisk: "så gør jeg mig selv fuldstændigt til grin foran alle."

"Sådan skal du ikke tænke," sagde jeg beroligende: "der kommer ikke til at gå noget galt!"

"Jeg er glad for, at du skal sidde ved siden af mig deroppe," sagde hun og tog endnu en bid af toasten efterfuldt af noget appelsinjuice.

Sarah og jeg gennemgik det hele. Det havde hun det bedst med.

Martinus skulle selvfølgelig også med til brylluppet. Han var landet i Danmark for et par dage siden. Lisette var blevet ufatteligt skuffet over, at Marcus ikke havde været med, men han havde haft en anden aftale, og han var jo heller ikke forpligtet til at komme, siden han og Lisette jo ikke var rigtige kærester. Jeg havde stadig ikke fundet ud af, hvad der helt foregik på den front. Martinus havde sagt, at Marcus talte meget om Lisette, når de var hjemme. Men jeg kunne også forstå, at Marcus ikke var helt sikker på, hvad han ville.

"Er det hele ved at være klar?" spurgte Martinus, der kom gående ned i sit jakkesæt. Han så helt fantastisk ud. Jeg var ikke selv klar endnu. Jeg rendte stadig rundt i joggingtøj. Makeuppen havde jeg dog fået lagt, jeg manglede bare kjolen og håret.

"Ja, jeg tror, vi er ved at være der," svarede jeg.

Martinus kom hen til mig og gav mig et kys. Han nussede mig lidt i nakken. Det var fint nok. Mit hår var heldigvis ikke sat endnu. Jeg fik helt gåsehud af hans berøring, men jeg kunne ikke blive siddende. Jeg var også nødt til at blive færdig. Sarah manglede nu kun makeuppen og kjolen, og jeg skulle både nå at sætte håret og komme i tøjet.

Jeg rejste mig for at gå op og ordne mig selv. Men jeg nåede ikke ret langt, før Martinus havde armene om mig. Jeg måtte give ham lidt kærlighed, inden jeg gik videre. Da jeg kom op på værelset, låste jeg døren, mens jeg trak i tøjet og satte håret. Det hele gik heldigvis smertefrit, og snart var jeg klar. Det var lige til tiden, hvor vi kunne afsted mod kirken.

*****

Jeg gik op af kirkegulvet og smilede. Xander gik ved min side. Han skulle stå på min fars side. Han havde ringene i sin lomme. Jeg havde armen under hans, mens vi gik op af kirkegangen. Det føltes næsten, som om jeg selv skulle giftes. Det var bare den forkerte dreng, der gik ved min side. Det skulle være Martinus.

Xander og jeg fortsatte op ad kirkegulvet til altret, hvor vi satte os på de stole, der stod klar til os. Far sad der allerede. Xander satte sig ved siden af ham.

Jeg sad og kiggede ud over alle de mennesker, der var samlet. Jeg fangede hurtigt Martinus' blik. Han smilede sødt til mig. Jeg kom igen til at tænke på, hvis dette en dag blev Martinus og jeg, der sad her. Mig i en stor hvid kjole.

Orglet begyndte at spille, og Sarah kom gående op af kirkegulvet med sin arm under sin fars. Hendes forældre var selvfølgelig kommet for at se deres eneste datter blive gift. Hun smilede hele vejen op til alteret, hvor hun satte sig ved siden af mig. Det hele gik i gang, og det føltes som en uendelighed, før selve vielsen tog sted.

Far og Sarah rejste sig og gik op til alteret, og præsten begyndte at tale.

"Så tilspørger jeg dig Felix Vesterberg: Vil du have Sarah Jessen, som hos dig står, til din ægte hustru?" sagde præsten.

"Ja," svarede far.

"Vil du elske og ære hende, og leve med hende både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad?"

"Ja," svarede far endnu tydeligere end før.

"Ligeså tilspørger jeg dig Sarah Jessen: Vil du have Felix Vesterberg, som hos dig står, til din ægtemand?" Præsten vendte blikket mod Sarah.

"Ja," svarede Sarah med et stort smil.

"Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand, indtil døden skiller jer ad?"

"Ja," sagde hun.

"Så giv hinanden hånden derpå!"

Præsten lagde sin hånd oven på far og Sarahs hænder.

"Eftersom I forud har lovet hinanden at ville leve sammen i ægteskab og nu har bekræftet dette for Gud og for os, som er her til stede, og givet hinanden hånd derpå, så forkynder jeg jer at være ægtefolk både for Gud og mennesker."

Xander trådte frem og gav vielsesringene til dem. De fik dem på, og far kyssede Sarah. De var nu endeligt sammen. De gik arm i arm ned gennem kirken. Nu skulle vi fejre det!

A/N:

Så er der kun 6 afsnit tilbage...

Hej med Jer!!

Jeg vil bare sige, at jeg officielt nu er gået ind i oplæsning- og eksamensperiode for mine vintereksamener, og derfor kan der ind i mellem godt gå en dag ekstra, før jeg poster på denne historie. Jeg er ufatteligt stresset og kan ikke nå at skrive afsnittene så hurtigt, som jeg ellers gør. Jeg gør mit bedste, og I skal selvfølgelig nok få jeres afsnit så hurtigt som muligt <3

30+ votes for et nyt afsnit! Tror I, at I kan klare det?

Og har I husket at læse dagens afsnit på julekalenderen? 

Rigtig god torsdag til jer alle sammen!

- Mathilde <3