Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔

Kapitel 65: Er I sammen?

LÆS VIGTIG INFO OM MARATON I BUNDEN AF KAPITLET!

Martinus' synsvinkel:

Næste morgen vågnede jeg ved, at der var noget, der kildede på min ryg. Jeg overvejede, om det kunne være en fjer eller simpelthen bare dynen, der var røget ud af betrækket. Jeg kunne ikke rigtigt identificere, hvad det var. Jeg rykkede lidt på mig, men vandringen over ryggen af hvad nu, det end var, fortsatte. Jeg åbnede øjnene og kom lidt mere til live efter min døs, og så gik det op for mig, hvad det var. Det var kys.

Jeg mærkede et par hænder, der kørte over min ryg imens. Jeg smilede, men rørte mig dog ikke ud af flækken. Alex... hun var i gang med at kysse mig over hele ryggen. Hvor var det dog fantastisk at blive vækket på denne måde. En arm kørte om på min mave, og jeg mærkede hendes nøgne krop op af min ryg. Et vådt og varmt kys blev placeret i min nakke, og så drejede jeg hovedet.

"Godmorgen skat," sagde hun sødt og kyssede mig. Jeg smilede og vendte mig om, så hun lå skråt ind over mig. Jeg lagde armen om hende og kørte min hånd ned af hendes ryg.

"Har du sovet godt?" spurgte jeg, og hun nikkede. Da vi havde ligget og nusset lidt, stod vi op. Da vi kom ud af værelset, mødte vi Marcus. Jeg stillede mig bag Alex og lagde armene og livet på hende.

"Mac, guess what," sagde jeg og kyssede hende i håret, og hans øjne lyste op.

"Det er løgn! Er I sammen?" spurgte han: "sådan rigtigt?"

"Ja, det kan du tro," svarede jeg. Marcus hoppede næsten op og ned, og så blev han helt overgearet.

"OMG! ALEXINUS IS REAL!" råbte Marcus, mens han løb gennem huset. Han gjorde nogle små hop på vejen af glæde, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af ham.

Da vi kom ud i køkkenet, stod både mor og far og kiggede på os, da vi trådte ind af døren, hånd i hånd.

"Hvorfor kigger I sådan på os?" spurgte jeg, og mor smilede.

"Hvad er det, Marcus løber rundt og råber?" spurgte far med et smil på.

Inden jeg nåede at svare, kom Marcus farende gennem køkkenet en gang til.

"ALEXINUS IS REAL!" råbte han igen, inden han løb over og krammede både mig og Alex på en gang i en kæmpe bjørneknuser. Han var helt hyper. Det var han ellers aldrig om morgenen. Han plejede at være gnaven, men ikke i dag. Da han havde set mine arme om Alexandras mave, vidste han det. Han vidste, vi var sammen, før nogen af os havde fortalt ham det direkte.

"Øm," sagde jeg: "det er bare fordi..."

"Martinus og jeg er kærester," sagde Alex for mig og kiggede kærligt på mig. Jeg lænede mig ind og gav hende et kys.

"Tak," hviskede jeg. Hvad skulle jeg dog gøre uden hende?

"Jeg vidste det," sagde mor og kom hen til os: "jeg vidste, det ville ske på et tidspunkt. I er så søde sammen, at det ville have været en skam, hvis I ikke fandt rigtigt sammen på et tidspunkt."

Hun gav os begge et kram.

"Velkommen ind i familien," sagde hun til Alex, og Alex lyste op i et kæmpe ægte Alexandra-smil, som kun hun kunne lave.

"Tusind tak," sagde hun. Hun blev helt rørt. Også far kom hen og lykønskede os.

"Jeg havde forventet det," sagde han: "og så må I passe godt på hinanden."

"Selvfølgelig, far," svarede jeg, og han gav os begge et kram, ligesom mor havde gjort.

"I ved vel allerede godt, at I måske har perioder, I ikke kan se hinanden så meget i," sagde han alvorligt, og jeg sænkede mit blik. Jeg blev en smule ked af det, og Alex lagde sine arme om mig.

"Det er vi klar over," sagde hun pludseligt og gav mig et kys på kinden: "men om jeg så kun så ham en enkelt gang om året, ville jeg stadig kun have ham. Han er alt besværet værd. For mig betyder det intet at skulle rejse langt eller vente på ham. Jeg elsker ham, og jeg vil støtte ham gennem hvad som helst."

Jeg kiggede hurtigt på hende og kastede mine arme om hende. Jeg var ligeglad med, at mine forældre sad der. Jeg ville ikke skrue ned for min kærlighed på grund af det. Jeg pressede hendes læber mod mine. Et enkelt kys var slet ikke nok til at dække det, hun lige havde sagt.

"Rolig!" sagde Marcus: "I kan æde hinanden senere."

Jeg brød kysset og stirrede irriteret på ham. Hvorfor skulle han absolut afbryde så perfekt et øjeblik?

Far smilede bare.

"Det her Alex, er derfor jeg er så glad for, at det er dig, han har fundet sammen med," sagde far: "jeg kunne ikke have ønsket mig nogen anden end dig til at være hans kæreste."

Jeg kunne se, Alex fik tårer i øjnene. Hun var glad. Nok mere end glad. Hun takkede af hele sit hjerte.

"De er i hvert fald ikke blege for at æde hinanden foran os alle sammen," kommenterede Marcus.

"Er der en, som er lidt jaloux?" spurgte Alex grinende.

"Nej..." svarede han: "jo, måske lidt."

"Nårh, lille Mac," sagde Alex med så meget falsk medlidenhed i stemmen, at alle i køkkenet var ved at dø af grin: "skal du også have et lille kys?"

Han gjorde store øjne mod hende, da hun gik hen mod ham. Jeg var fuldstændigt flad af grin. Han var virkeligt bange.

"Men tæller det ikke som utroskab?" spurgte han, da hun stod helt op af ham.

"Nej, det tror jeg ikke," svarede hun: "I ligner jo hinanden."

Hun kiggede tilbage mod mig og blinkede til mig. Så lænede hun sig frem, som om hun skulle kysse ham, og han blev helt hvid i hovedet.

"Nej nej nej, Alex!" sagde han forfærdet: "gem det der til Martinus."

"Gerne, men du sagde lige, du ikke gad se på det før."

"Undskyld, jeg tager det i mig igen!"

"Men du trænger nok stadig til et kys," sagde jeg, da jeg var nået hen til dem, og så tog jeg Marcus' ansigt og gav ham et kys. Det kunne han vel nok tage, når det kom fra hans bror. Han hylede dog i stedet som en stukket gris og løb nærmest ud af rummet, mens alle andre bare grinede. 

A/N:

Hallihalløjsa og lige et øjeblik!

Her kommer der lige lidt info om maratonet!

Da jeg de sidste par dage både har haft et ret ophængt program og været ramt af en mindre skriveblokade (afsnittet i går var et, jeg havde skrevet på forhånd før skriveblokaden), så kan jeg desværre ikke nå at lave maratonet til før mandag. Så ja, mandag er maratondag!

Jeg ved, at mange sikkert starter i skole mandag (gælder dog ikke mig... jeg starter lidt senere, fordi ja... ny skole). Derfor kan jeg sagtens lave et maraton i en almindelig hverdag lige pt.

Så derfor... så håber jeg, I har det fint nok med at blive bombet af et maraton på første skoledag!

(Hvis I ønsker maratonet en anden dag end mandag, så skriv det gerne i kommentaren)

Maratonet vil bestå af 5 kapitler fordelt ud over dagen!

Fortsat god dag/aften! <3