Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔

Kapitel 129: Berøringer

Husk! At læse forfatterbeskeden i bunden! <3

Martinus' synsvinkel:

Jeg sad og kiggede på Alex, mens hun lå og sov så sødt under dynen. Jeg havde ikke kunne sove mere. Min krop var rastløs. Der gik alt for mange tanker gennem hovedet på mig. Hendes lange mørkebrune hår, der lå spredt ud over hele hovedpuden. De blå øjne, der altid så så skinnende ind i mine. Selv, når hun var ked af det, strålede hendes øjne. Hun var den smukkeste pige, der nogensinde ville eksistere.

Det bekymrede mig stadig, at jeg ikke vidste, om vi skulle være sammen eller ej. Jeg vidste, at hun gerne ville være sammen med mig. Og jeg var ikke i tvivl om, at hun mente det. Men jeg var bange for, at det aldrig blev til noget. At vi bare skulle ende med at være venner. Det ville jeg ikke overleve. Kun venner. Nej... NEJ! Jeg ville ikke kunne holde ud at se på hendes smukke ansigt og vide, jeg aldrig ville kunne kysse hendes læber igen. Aldrig kunne forkæle hende igen. Aldrig være nøgen med hende igen. Aldrig at se hendes smukke træk i vores fremtidige børns ansigter. Hun var den eneste pige, jeg nogensinde kunne se mig selv med, og hvis jeg ikke kunne få hende, ville jeg ikke have nogen! OVERHOVEDET!

Da hun vågnede, smilede jeg til hende.

"Hvad laver du derovre?" spurgte hun undrende.

"Ikke noget," svarede jeg og gik langsomt over til sengen. Hun rykkede ind, så jeg kunne ligge ved siden af hende igen. Da jeg lå ved siden af hende, puttede hun sig helt tæt ind til mig. Jeg lå med armene om hende. Hun vendte sig hurtigt rundt og kørte forsigtigt hånden hen over min kind i en blid bevægelse.

"Hvad sad du og tænkte på deroppe?" spurgte hun sødt, men jeg rystede bare på hovedet.

"Det er lige meget," svarede jeg: "bare dumme tanker. Du skal ikke tænke på det."

"Jo, skat. Det er noget bekymrer dig," sagde hun: "det er tydeligt. Ellers havde du ikke siddet der."

"Tankerne kører bare rundt i hovedet på mig for tiden," indrømmede jeg: "om os."

"Er det noget, du gerne vil snakke om?"

"Vil du have det okay med det?"

"Jeg er ikke lavet af porcelæn, Martinus," svarede hun: "ikke mere. Jeg kan godt tåle at høre sandheden."

"Jeg tror gerne, jeg vil gemme det til senere," sagde jeg: "jeg har noget andet, jeg hellere vil lige nu."

Jeg nussede hende stille hen over armen, og så lænede hun sig frem og lagde stille sin læber på mine. Jeg kyssede med det samme med, og kort efter uddybede jeg kysset, og vi begyndte at snave. Jeg tog fat i den top, hun havde sovet i og fik den over hovedet på hende, så hun nu kun havde underbukser på. Jeg kørte hænderne ned af hendes dejlige kurvede krop. Jeg kunne mærke, hun smilede under mine berøringer.

Jeg vendte hende om på ryggen og lagde mig oven på hende. Jeg begyndte at kysse hende ned af halsen og videre ned over brysterne, som jeg kastede mig over. Jeg kyssede hende rundt på dem, kærtegnede dem. Mens jeg var godt i gang, nussede hun mig stille rundt i håret og i ansigtet. Da jeg var færdig med hendes bryster, forsatte jeg længere nedaf. Jeg kyssede hende ned over maven til hendes underbuksekant. Hendes små støn tændte mig helt vildt. Jeg kiggede op på hende, og hendes blik søgte omgående mit. Hun smilede til mig og kørte sine fingre gennem mit hår. Jeg tog fat i kanten på hendes underbukser og trak dem ned over hendes hofter, videre ned over hendes bløde ben og kastede dem ned på gulvet. Ville hun endeligt give mig lov til at have hovedet mellem hendes ben igen? Give hende den nydelse, jeg så inderligt brændte for. Mærke, hvordan min gøren gav hende nydelse.

Jeg kørte mine hænder op af hendes ben, op til hendes hofter. Jeg nussede indersiden af hendes lår og placerede små blide kys på dem. For hvert kys, jeg gav hende, udstødte hun små støn. Jeg arbejdede mig længere og længere ind af mod hendes kerne, og jeg til sidst lagde munden imod den. Hun kastede hovedet tilbage i puden, og hendes ryg stod op som en flitsbue. Mens jeg kørte tungen frem og tilbage over hendes mest følsomme punkt, forsatte jeg med at kærtegne resten af hendes krop.

Hun dirrede og dirrede, og hendes støn tændte mig endnu mere. Jeg blev mere og mere ivrig, og jo mere jeg gik til den, des mere stønnede hun. Da hun kom, kunne jeg mærke, hvordan det hele bølgede gennem hendes krop. Det hele sitrede. Glæden spredte sig i min krop. Jeg følte, hun stolede på mig. Det eneste, der nu ville gøre mig perfekt lykkelig, var, hvis hun sagde et enkelt ord. Ja. Hvis hun sagde ja til, at hun ville være min kæreste igen. Vi opførte os alligevel sådan. Vi manglede bare den officielle titel.

Hun kiggede ned på mig og smilte stort. Hun var fuldstændigt afslappet. Jeg kravlede smilende hen over hende og lagde mig blidt oven på hende. Hun lagde med det samme armene om mig og kyssede mig inderligt. Jeg kunne slet ikke lade være med at smile.

"Jeg elsker dig så meget, min fantastiske søde dejlig skat," sagde hun til mig.

"I lige måde," svarede jeg og smaskede mine læber sammen med hendes igen, og vi begyndte straks endnu en lang kysseseance, som jeg ikke havde tænkt mig skulle stoppe lige foreløbigt.

A/N:

Jeg har lige en lille ting, jeg vil sige!

I SKAL GLÆDE JER RIGTIGT MEGET TIL NÆSTE AFSNIT!!!!

Jeg ser utroligt meget frem til at poste det!!

Jeg kan dog se, at mine sidste to afsnit har fået færre stemmer... har de ikke været interessante nok? 

Tror I, vi kan komme op på mellem 22-25 stemmer for dette afsnit?

Jo hurtigere, I gør det, des hurtigere poster jeg næste afsnit! ;) 

Fortsat god søndag! <3